E                              F#m
Hubertus var en syvårs fuldfed moppe
   B                    E   B7
af ægte arisk kolinarisk rod
E                               F#m
syv racer blanded sig i hver en loppe
    B                         E    E7
som daglig sysled med Huberti blod
    A                    E
han leved med en trofast herskerinde
   F#m     B
en 87-årig kvinde
   E                            F#m
af silkebånd var tvundet fyrens lænke
   B                                E   B7
han var sin frues trøst thi hun var enke


[Verse 2]
E                                 F#m
ak, selv en enke dør trods al sin troskab
    B                     E   B7
men først hun stiftede et testament
E                           F#m
og efterlod sit husgeråd og boskab
    B                         E     E7
til en veninde: Frk. skyldfri Glent
     A                   E
plus 30.000 - åh, sikken gave!
     F#m                              B
jah, alt det på den betingelse ska du have
     E                            F#m
blot du vil Skt. Hubertus til dig tage
    B                          E  B7
thi man skal være god imod sin mage


[Verse 3]
E                            F#m
Gud fri mig hvor den kommer ubelejligt
               B                     E   B7
Skreg glenten, hva ska jeg med hunde her?
E                           F#m
åh! nu sku jeg netop til at ha det så dejligt
    B                         E  E7
med 30.000 i min sekretær
     A                   E
jeg skulle rejse nu og købe udstyr
     F#m                              B
med ak hvor tar man hen når man har husdyr
     E                            F#m
som Moses en gang stod på bjerget Nemo
    B                                 E    B7
står jeg nu her - farvel Paris og San Remo


[Verse 4]
E                            F#m
Syv år hengik med lutter jammerklage
B                   E   B7
og glenten tabte 47 pund
E                              F#m
så døde den en frostnat mæt af dage
    B                            E      E7
men hvor sku hun gør af den døde hund?
     A                               E
nu har jeg det, jeg kender jo frøken Fikke
     F#m                            B
hun har et sommerhus og hun bor der ikke!
     E                            F#m
fluks stopper jeg i kufferten hyænen
    B                       E       B7
ubeset ka jeg begrave ham i plænen


[Verse 5]
E                              F#m
Hun entrede en sporvogn ka man tænke
B                              E   B7
på forperronen stod en skummel fyr
E                             F#m
han mønstrede den sørgeklædte enke
    B                             E    E7
og navnlig hendes kuffert der var dyr
     A                               E
ved næste stoppested - ja, der har vi balladen
     F#m                            B
han griber kufferten og styrter ud på gaden
     E                              F#m
rask med den tunge kuffert bort han joller
    B                                E    B7
tænk hva han sir når han ser hva den indeholder


[Verse 6]
E                        F#m
stop tyven - konduktøren kimer
B                            E   B7
vognstyreren hoster, åh, jeg nervebundt
E              F#m
nej kør videre skriger glenten
    B                   E
åh jeg besvimer jeg får ondt
      A                      E
nu er jeg fri ska aldrig mer bemoppes
     F#m                            B
for den der har dalet ska altid toppes
     E                        F#m
rask en tier hun gav til konduktøren
 B                                 E   B7
da hun kom hjem stod kufferten for døren